Apple sprænger skalaen med den nye iPhone X

Der er rigtig meget at glæde sig til ved den nye iPhone, som snart er i butikkerne. Et forbedret kamera, en større skærm og et farvel til Hjem-knappen er noget af det, du kan glæde dig til. Denne artikel tager dig med på en lille guidet tur, som giver dig et overblik over, hvorfor den nye iPhone X er værd at satse på.

Præsentationen af den næste iPhone i rækken kan for mange sammenlignes med juleaften, fødselsdage eller måske den næste film i rækken af deres favorittriologi. Det er kæmpestort, når Apple igen kommer med noget nyt, og det går da også sjældent ubemærket hen hos ret mange. Det bliver heller ikke tilfældet denne gang, hvor den nye jubilæumstelefon, iPhone X, er på gaden. Prisen har fået et godt nøk op, men forbedringerne er også store og udviklingen er markant. Det kigger vi her nærmere på her.

Tag billeder som en fotograf

Er du vild med at tage billeder, som enten kan bruges til dit private fotoalbum eller til alle de sociale medier, hvor du befinder dig rigtig godt? Rigtig mange elsker at lægge billeder op af deres liv, og det bliver altså bare en smule sjovere, hvis de er taget med et ordentligt kamera. Nogle vælger at bruge rigtige kameraer, når de skal poste noget, men det er bestemt ikke nødvendigt længere.

iPhone har længe haft gode kameraer, og i de seneste modeller har det været særligt udtalt. Denne gang får kvaliteten endnu et nøk i vejret, og billederne bliver voldsomt gode, selvom de er taget med en telefon. Der er således sket forbedringer på nærbilleder, hvor detaljerne bliver tydeliggjort, og indstillingerne er forbedrede.

Udnyt den store skærm

Hvis du gerne vil bruge telefonen til lidt af hvert, og det blandt andet indebærer at se film og serier, så er iPhone X sagen for dig. skærmen er for det første stor og flot, og så er den bedre udnyttet end nogen tidligere iPhone. Det skyldes flere ting, som er værd at tage med i den samlede vurdering.

Først og fremmest er den berømte Hjem-knap fjernet, så den ikke længere tager plads fra skærmen. Dvs. at den nederste del af fronten faktisk er byttet ud med skærmplads, hvilket giver ret mange procent på den samlede skærm. Derudover er kanterne trukket et stykke længere ud, så spildpladsen er blevet markant mindre. Det gør skærmen større og designet endnu mere lækkert.

Ingen Hjem-knap

Som nævnt ovenfor, så er Hjem-knappen fjernet, men det betyder ikke, at du skal lede i vildrede for at komme tilbage til din startskærm. Funktionen har længe været unødvendig, fordi forskellige touch-funktioner kan give samme effekt. Du kommer derfor formentlig heller ikke til at savne den, selvom du har kendt den i mange år.

FACE ID

Den vildeste nyhed i iPhone X er, at fingeraftrykket af byttet ud med en ansigtsscanner, når du skal låse din telefon op. Det er en superlækker funktion, som de fleste vil blive vilde med, og som gør telefonen endnu mere sikker for sin ejermand.

Leave a Reply